Waiheke Island

Midt i Hauraki-bugten ud for Auckland ligger Waiheke Island. Det tager ca. 30-40 minutter at komme derhen med en lille færge, og når man først er der, føles det som om man er rigtig rigtig langt væk fra alting. Jeg ved godt at man ikke kan komme meget længere væk end jeg er lige nu, men Waiheke gør lige lidt ekstra.

I denne her weekend fik jeg lov til at være med til at fejre Birgittes fødselsdag derovre i et sommerhus som er lidt ud over det sædvanlige. Det var helt fantastisk!
https://www.bookabach.co.nz/baches-and-holiday-homes/view/13335

Vejret var lækkert hele weekenden, og jeg har også formået at blive meget solskoldet. Men det er nok det eneste dårlige jeg har at sige. Det er også ved at blive bedre. Solen er meget skarp hernede - jeg tror jeg skal anskaffe mig en faktor 50 solcreme - og en hat! 

Jeg kunne ikke tage et billede af det, men lige inden vi tog hjem igen, var der en kæmpe flok delfiner i vandet lige neden for huset. Det har jeg aldrig set før. Det var (også) helt vildt!

Måske kan I der læser med efterhånden mærke min begejstring?!

Alle B's veninder var med, så jeg følte mig en lille smule malplaceret i nogle situationer. Jeg kan ikke rigtig deltage i samtaler om børn og irriterende mænd, men jeg havde det hyggeligt alligevel. 

Den første aften (fredag) var temaet 80'er fest, så jeg havde været ude i en lokal genbrugsbutik for at finde noget gammelt guld. Det var rigtig sjovt. Vi skulle hver især bidrage med en lille ret som et slags sammenskudsgilde, så jeg lavede frikadeller. Det var en kæmpe succes. Dog var de ikke lige så gode som mormors, men det ved de jo heldigvis ikke noget om hernede.

I lørdags havde Birgitte bestil en kok til at komme og lave mad. Det var rigtig lækkert! De spiser meget lam hernede, men der var heldigvis også andre ting.

Noget andet som er lidt sjovt er, at tjeneren der var med, har været på udveksling i Danmark engang for længe siden, og hun har været gift med en dansk mand, så hun snakkede faktisk nogenlunde flydende dansk. At hun så var liiiiidt speciel og blev hængende til sent på aftenen er noget andet. Jeg troede måske at det er noget som er normalt her, for folk her er jo meget venlige og "welcoming", men de andre i huset var vidst også lidt forundrede over hendes påtrængende facon. Endnu en oplevelse i bogen, haha.

Jeg vil lige bruge de sidste linje i denne post til endnu en gang at opfordre alle der læser med, til at tage herned en tur. Min sølle iPhone tager ikke fantastiske billeder, og den formår slet ikke at viderformidle al den lækre solskin og varme som der er så meget af hernede. Endnu en gang - det er helt fantastisk smukt!

GemGem