Jeg tænkte, at det kunne være interessant at skrive lidt om hvordan skolerne fungerer hernede, da de er meget anderledes fra danske skoler.
Selv går jeg ikke i nogen form for skole hernede, men jeg passer børn der går i skole, og jeg har været frivillig hos Meadowbank School i nogle af deres Garden to Table timer, så jeg har fået en lille fornemmelse for, hvordan det foregår.
Skolen her er delt op på en lidt anden måde end i Danmark, men det foregår egentlig meget på den samme måde. Man går i skole i mindst 13 år, altså op til 13. klasse, og man starter når man er 5 eller 6 år. Fra år 1 til 6 går man i Primary School, og i år 8 og 9 går man i Intermediate school. Fra år 10 til 13 går man i High School eller på College (hvilket er det samme hernede). Bagefter alt det, kan man finde et job, eller tage sig en uddannelse - præcis ligesom derhjemme. Forskellen er bare, at her koster en universitetsuddannelse rigtig, rigtig mange penge, hvilket kan være et problem for mange familier. De studerende kan være tvunget til at tage dyre studielån, som de så hænger på resten af livet. Der er ikke noget hernede der hedder SU.
Der er mange der vælger at rejse til udlandet efter de har fået deres uddannelse, fordi der er en lov om, at man ikke skal betale tilbage på sit studielån, hvis man bor i udlandet. Det er en rimelig upraktisk lov for den New Zealandske økonomi.
Den første forskel jeg lagde mærke til er skoleuniformerne. Hver skole har sin egen uniform, og de er ikke alle sammen lige flatterende. Birgitte har fortalt mig om en uniform hun havde engang, som var brun og gul. Seriøst. Stakkels børn. Uniformen er den samme året rundt, uanset årstiderne, og dem jeg har set, består af shorts, en skjorte og en overtrøje. Derudover har alle børnene de samme sko, og der er også en hat til uniformerne. Hatten er for at beskytte mod solen, hvilket er meget nødvendigt imellem 10 og 16. Solen er voldsom hernede.
De har også en idrætsuniform.
På den ene side, kan jeg godt være lidt misundelig på deres uniformer, for de slipper for en hel masse besvær med at finde tøj om morgenen. Det plejede jeg i hvert fald at bruge rigtig, rigtig lang tid på, da jeg gik i skole. Derudover kan det måske også forhindre mobning, da der i hvert fald ikke er nogen tøjmæssig forskel på børnene.
På den anden side er jeg glad for, at vi i Danmark kan bruge vores eget tøj. Jeg tror det er med til at udvikle ens identitet, og jeg kan godt lide friheden i, at man må se ud som man har lyst. Abi (en af dem jeg kigger efter om onsdagen) fortæller også, at uniformerne har den værste pasform. De er ligesom lavet til én kropstype, og så må alle andre bare tilpasse sig den.
En anden ting, som er meget anderledes, og i min verden gammeldags er, at lærerne bliver tiltalt som Mr. og Ms. og så deres efternavn. Endnu en gang kan jeg bedre lide det vi gør i Danmark. Jeg synes det er en underlig afstand at have til sin lærer og et andet menneske generelt - og det kan godt være det er for at vise respekt, men jeg synes det er meget mere respektfuldt og ligeværdigt at tiltale andre mennesker ved deres fornavn. Da jeg fortalte hvordan vi tiltaler lærerne i Danmark, synes de at det var meget mærkeligt, så jeg tænker, at det mest kommer an på, hvad man er opvokset med.
Der er også strengere regler i skolen her, og eleverne kan blive straffet med eftersidning. Lærerne tager det for eksempel meget, meget hårdt, hvis eleverne bliver væk fra timerne. Det synes jeg selvfølgelig er godt, men på den anden side, synes jeg også at det er elevernes eet ansvar at møde op til timerne. Det er trods alt eleverne det går ud over i sidste ende. I hvert fald i gymnasiet. I folkeskolen er det selvfølgelig noget andet. Men i gymnasiet bør man lære, at man faktisk har et ansvar for egen læring. Men igen, er det jo bare hvad jeg har været vandt til.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om, at man kan straffe eleverne med for eksempel eftersidning. Det er meget langt fra hvad jeg kender til. Den skal jeg lige tygge lidt mere på, for virker en eftersidning? Altså har den nogen effekt? Eller er det bare spild af alles tid? Hmm... Jeg synes lidt det lyder som en form for påtvungen respekt for lærerne.
Jeg vil sige, at jeg er meget glad for den skolegang jeg har haft. Overordnet set, har jeg altid haft et godt forhold til mine lærere, i hvert fald de fleste af dem! Jeg synes altid vi har haft et meget ligeværdigt forhold til lærerne, uden at være i tvivl om hvem der bestemte.
Personligt tror jeg det er godt med gode, ligeværdige forhold til lærerne, da det skaber trygge rammer at lære i. Jeg turde sige læreren imod hvis der var noget jeg var uenig i, og jeg turde spørge om hjælp, hvis der var noget jeg ikke forstod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar